Parterapi - Imago Relationsterapi                                                                                   

 

Fra forelskelse til magtkamp

Et parforhold begynder som en fantastisk oplevelse af forelskelse, fascination og senere måske kærlighed. Men de allerfleste par løber ind i problemer i forholdet. Nærheden og den tætte samhørighed bliver mindre. Det kan føles tomt, som om man har tabt følelserne for hinanden.

Konflikterne og irritationsmomenterne vokser. I mange parforhold holder parterne gradvist op med at tale ordentligt med hinanden, elske med hinanden og glæde hinanden.

 

At finde hinanden igen

Parterapi handler om at forsøge at finde hinanden igen - og finde ud af, at være sammen på en måde så kærligheden kan vokse og blive dybere. Terapien giver jer også effektive redskaber til at vedligeholde og værne om det gode parforhold.

 

Hvis parforholdet skal slutte

Nogle gange er parforholdet så belastet, at den ene - eller begge parter - vælger at afslutte det. Her kan parterne vælge parterapi som en måde at skilles fra hinanden på en god og ordentlig facon. Til stor gavn for begges selvrespekt og til gavn for eventuelle børn i forholdet.

Sammen kærligt - eller skilt værdigt

 

Imago Relationsterapi

Imago Relationsterapi tager sit udgangspunkt i at parforholdet med dets uundgåelige konflikter og magtkampe - kan være en hovedvej til personlig udvikling for begge parter.

 

Ved at arbejde med Den Anerkendende Dialog, gives der mulighed for at få indblik i de erfaringer og de længsler, der ligger bag magtkampene og frustrationerne.

 

"Bag enhver tilbagevendende kritik er en frustration og en længsel"

 

Gensidig tillid er en forudsætning

Alt hvad der sker i det terapeutiske rum - forbliver i det terapeutiske rum.

Jeg har tavshedpligt og følger Psykoterapeutforeningens Etiske Retningslinier Psykoterapeutforeningen.

 

Kunsten at være to

Et kursustilbud til par, der vil berige et godt forhold, styrke et nyt forhold eller arbejde med problemer i et vanskeligt forhold.

 

Læs mere Kurser

Made with Namu6